Lørdag formiddag før klokken ti var der fyldt på Købmandens parkeringsplads og en del trafik omkring butikken.
Tiden var kommet for det åbne billetsalg mellem kl. 10 og 12 til Revyen 2015. Allerede fra kl. 9.15 var der kø. Nogle var kommet tidligt for at være helt sikre på plads. Andre gjorde indkøb, for Købmand Brian havde meldt ud med gode formiddagstilbud i butikken sammen med salget.
En halv time før salget skulles lukkes, var der solgt 110 billetter, og salget sluttede kl. 12.00 med 120 solgte billetter.
Ådum revy program annonce 2015
Mikael Andersen og Aase Hedevang solgte billetterne i et par travle timer, og Åse gør opmærksom på, at ganske vist blev alle pladser solgt, men for at imødekomme den store interesse, kan der dækkes op til seks, syv personer mere. Kontakt Aase Hedevang om disse få pladser på telf. 2929 8687.
En stor cadeau til alle medvirkende i revyen, for hvem endnu mange øveaftener venter!
Billetter til generalprøve og caféaften fredag den 25. sept. kl. 19.00 kan stadig købes hos Købmanden.