Sarah Pontoppidan har modtaget Ådum Hallens Initiativpris. Sarah blev student fra VGT i år og bor stadig hjemme. Det betyder blandt andet, at hun fortsat sammen med Laila Bech Christensen og Signe Lange er leder i Ungegruppen, som i øvrigt var inviteret til ostemad og saftevand i Hallens cafeteria efter generalforsamlingen forleden.
Overrækkelse af pokalen
Formanden Kim Lange overrakte pokalen til Sarah for hendes engagement i idrætslivet ud fra Hallen både inden for børneidræt og i de sidste fem år i Ungegruppen: ”Man går aldrig forgæves til dig. Du har gjort en stor og uegennyttig indsats. Til lykke med prisen!”
Pokalen blev i familien, idet Sarahs far Erik Pontoppidan modtog prisen sidste år og nu afleverede pokalen.
Aadum Hallens Initiativpris overrækkes hvert år til en person, ”der har gjort et uegennyttigt arbejde for Hallen eller er et inspirerende eksempel for det idrætslige liv og virke i den.”
Prisen blev for 33. gang overrakt ved Aadum Hallens generalforsamling i år.