Ved Alle Helgens gudstjenesten i Ådum i år var der et indslag, som ikke har været nævnt i foromtalen, men som var velvalgt og passende til lejligheden.
Solist i Ådum kirke
Menighedsrådet havde inviteret solist Mari-Ann Memborg, som studerer på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg til at være med.
Hun sang med på salmerne, og efter prædikenen akkompagnerede vores organist Anne Kirk Larsen Mari-Ann Memborgs solosang.
Med ”Ave Maria” af Schubert fyldte Mari-Ann Memborgs sang kirkerummet og var en smuk oplevelse, som understregede Alle Helgens gudstjenesten og dens særlige indhold.