Det sker et par gange om året på Ådum Børneunivers, at der bliver holdt en fagdag, som sætter fokus på et bestemt fag, og som der så arbejdes med en hel skoledag.
Fagdagen i onsdags var for alle skolens børn, som arbejdede på tværs af klasserne med matematik i gruppen for de ældste og dansk for de yngste.
Programmering![]()
I små grupper sad eleverne med deres computer og programmerede. Ud fra et undervisningsprogram lavede de små klip, hvor figurerne agerer, bevæger sig og giver lyd fra sig. ”Det er fedt,” lød en kommentar til den form for matematik.
De 120 mest almindelige ord
Lister med 120 velkendte ord lå på bordene i danskafdelingen. Der var mange muligheder for at få de kendte ord slået fast. De skulle understreges i en læsetekst, og på lister skulle ordene sorteres efter antal bogstaver. Endda noget så spændende som ludo med 120 ord var lagt ud til gruppespil.
Fokus på det faglige
’På Ådum Børneunivers vil man sikre et højt fagligt niveau og arbejder målrettet på at være på forkant med udviklingen.’
Fagdagen er en konkret underbyggelse af skolens formål!